Endags yogafordybelse

Sunday Treat for gravide: Yogaforkælelse for dig og din baby i maven

Søndag d. 29. januar og lørdag d. 18. marts. kl. 10 – 12 hos Family Zoo på Østerbro

Alle gravide kvinder er velkomne til at deltage i denne 2-timers yogaforkælelse med blid, langsom, nærende yoga, der har til formål at fylde dig med en følelse af velvære i kroppen, ro i sindet og glæde i hjertet. Din vidunderlige gravidkrop kommer til at være i centrum, og du kan være med lige meget hvor langt du er henne i din graviditet.
 
I denne workshop kommer vi grundigt rundt i hele kroppen for at øve blodcirkulationen og flow af energien. Evi vil guide dig trygt igennem flydende bevægelser og stræk der kan afspænde nakken, skuldrene, lænden, ryggen, og åbne op omkring brystet. Du vil også opleve stillinger og partner øvelser der skaber mere plads i dit bækken og forbereder kroppen til fødslen. Gennem åndedrætsteknikker, mantraer og visualiseringer vil vi berolige nervesystemet og skabe kontakt til babyen i maven. Vi afslutter med nøje udvalgte restorative stillinger, selv-massage og en guidet afspænding som kan bringe kroppen og sindet i en tilstand at dyb fred og ro.
 
Om det praktiske
 
Denne workshop finder sted hos Family Zoo på Østerbro (Classensgade 11E). Du er meget velkommen til at deltage selvom du aldrig har prøvet yoga før, er i dårlig form eller oplever gener i forhold til din graviditet. Der er plads til max. 10 kvinder, og alt udstyret findes på stedet.
 
Din investering for 2 timers ren selvforkælelse er 250kr, hvis du tilmelderdig senest en uge inden workshoppen. Derefter koster det 300 kr. Mere info/tilmelding via email til evi@chandrayoga.dk
 
❤ Kom som du er ❤
 
LOGO vector KUN måne