Gravidyoga

Yoga med baby i maven

Gravidyoga skaber et frirum for dig, der vil opleve større fysisk og psykisk velvære, skabe kontakt til din baby i maven og få større selvtillid i forbindelse med fødslen. Gravidyoga er velegnet for gravide i 13. uge og frem til fødslen, og kræver ikke tidligere erfaring med yoga.

Chandra yoga byder på en holistisk tilgang til graviditet, der tager hensyn til alle de fysiske, følelsesmæssige, mentale of spirituelle forandringer en kvinde kan undergå på rejsen gennem graviditet, fødsel og moderskab. Evi vil guide dig igennem:

  • Tilpassede yogastillinger og langsomme, flydende bevægelser der kan støtte, styrke og afspænde din vidunderlige, gravide krop. Der er særlig fokus på en større kropsbevidsthed og mere hensigtsmæssige bevægelsesmønstre, der kan være nøglen til at forebygge eller lindre gener omkring bækkenet, lænden, skuldre og andre steder i kroppen.
  • Åndedrætsteknikker der kan berolige nervesystemet og hjælpe dig med at håndtere stress, frustration og udfordringer. Du vil lære dit naturlige åndedræt bedre at kende, og du vil blive opfordret til at lave lyde, sukke, gabe og chante mantraer- som giver babyen i maven en herlig lydmassage!
  • Bækkenbundsøvelser der kan skabe balance mellem styrke og fleksibilitet i bækkenbunden og bringe større bevidsthed i området- og det kan være til stor nytte både under fødslen og i efterfø
  • Enkle meditationsteknikker, positive affirmationer og visualiseringer du kan bruge til at sende kærlig opmærksomhed til din baby og styrke din evne til at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Jo mere du dykker ned i kroppen, jo mere kan du stole på dens indre styrke og visdom.
  • Guidet afspænding der kan bringe kroppen og sindet i en tilstand at dyb fred og ro. Når du ligger behageligt og godt understøttet vil du opleve at du kan give slip på fysiske og psykiske spændinger, får fornyet energi, mere overskud, velvære og vitalitet.

Praktisk info og tilmelding

Evi underviser i gravidyoga  onsdag  og fredag kl. 10 – kl. 11 hos Moderliv i hjertet af København (Gothersgade 89). Der er plads til max. 8 kvinder på holdet, og yogatimen tilpasses den enkeltes kvindes behov. Det er drop-in hold, dvs. at du tilmelder dig pr. gang. Du kan købe en enkelt yogatime eller et elektronisk klippekort med 10 x yoga. Du kan læse mere og tilmelde dig holdet gennem dette Link.

LOGO chandra yoga