Satya workshop

Satya yoga workshop med nærende bevægelse og dyb hvile

Søndag d. 16. november kl. 10-13 hos FOF København

SATYA er et unikt system af somatisk bevægelse, kropsbevidsthed og integration, skabt af Tias Little (Prajna Yoga) over de sidste 30 år. SATYA-praksissen er inspireret af Feldenkrais, myofascial release, floor-barre og yin yoga, og foregår udelukkende på gulvet – helt uden anstrengelse.

Bevægelserne er langsomme, rolige, små og pulserende. Kroppen glider og flyder i takt med åndedrættet på nye og spændende måder – ofte i spiraler og cirkler. Der lægges stor vægt på at sanse bevægelserne indefra, frem for at udføre dem mekanisk, og på at hvile i pauserne, som er lige så vigtige som selve bevægelserne.

I denne workshop vil du blive guidet trygt og venligt gennem en række unikke SATYA-bevægelser med fokus på at:

  • rehydrere og blødgøre kroppens bindevæv.
  • finde større bevægelsesfrihed i leddene.
  • afspænde lænden, psoas og skuldre og mobilisere rygsøjlen.
  • mærke glæden og nydelsen ved at bevæge kroppen på nye måder.
  • komme ud af hovedet og ned i kroppen.
  • øge energiflow og opleve mere velvære og vitalitet.
  • skabe større kontakt til og bevidsthed om dit åndedræt.
  • vække kroppens iboende evne til harmoni og healing.
  • opleve meditative tilstande af ro og nærvær.

Workshoppen afsluttes med restorative yogastillinger og yoga nidra (guidet afspænding).

Praktisk info og tilmelding
 
Denne workshop finder sted søndag d. 16. november kl. 10-13 hos FOFs lokaler i centrum af København (Teglgårdstræde 8B, 2.sal). Alt udstyr vi skal bruge findes på stedet og alle kan være med uanset tidligere erfaring med yoga. Der er plads til max. 14 personer, så der kan være nærværende stemning. Din investering er 410 kr og du kan tilmelde dig via FOFs hjemmeside:
 

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte mig på evi@chandrayoga.dk. 

Kom som DU er <3

LOGO vector KUN måne